Read the Bible

¹ (Til sangmesteren. Al-jonat-elem-rehokim. Af David. En miktam, da filisterne greb ham i Gat.) Vær mig nådig Gud, thi Mennesker vil mig til livs, jeg trænges stadig af Stridsmænd;² mine Fjender vil mig stadig til Livs, thi mange strider bittert imod mig!³ Når jeg gribes af Frygt, vil jeg stole på dig,⁴ og med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord. Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan Kød vel gøre mig?⁵ De oplægger stadig Råd imod mig, alle deres Tanker går ud på ondt.⁶ De flokker sig sammen, ligger på Lur, jeg har dem lige i Hælene, de står mig jo efter Livet.⁷ Gengæld du dem det onde, stød Folkene ned i Vrede, o Gud!

⁸ Selv har du talt mine Suk, i din Lædersæk har du gemt mine Tårer; de står jo i din Bog.⁹ Da skal Fjenderne vige, den Dag jeg kalder; så meget ved jeg, at Gud er med mig.¹⁰ Med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord, med HERRENs Hjælp skal jeg prise hans Ord.¹¹ Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan et Menneske gøre mig?¹² Jeg har Løfter til dig at indfri, o Gud, med Takofre vil jeg betale dig.¹³ Thi fra Døden frier du min Sjæl, ja min Fod fra Fald, at jeg kan vandre for Guds Åsyn i Livets Lys.